Large messestandMedium messestand

BLÜCHER

BLÜCHER

-Vi har samarbejdet med LeeSign i mere end 20 år, og det er vi glade for. Vi har en rigtig god kemi, og vi lægger stor vægt på, at pris og kvalitet er i orden, udtaler Søren Hansen, der er Marketing Consultant og messeansvarlig hos BLÜCHER.

Virksomheden fra Vildbjerg

Siger man afløbssystemer af rustfrit stål i absolut verdensklasse, kan man ikke komme udenom Vildbjerg-virksomheden BLÜCHER. Siden 1965, hvor vvs-installatør Johannes BLÜCHER Skibild fik idéen om en pæn rist til gulvafløbet i badeværelset – og derefter startede i det små med at producere og sælge riste – er BLÜCHER bare vokset og vokset.

Virksomheden fra Vildbjerg er kommet ud i verden med innovative løsninger, der hele tiden har kredset omkring kerneproduktet »afløbssystemer i rustfrit stål«.

 

Et internatonalt produkt

Generelt har virksomheden travlt med at komme rundt i verden for at præsentere et produkt, der er nødvendigt overalt. Også i den konstant voksende krydstogtsbranche, hvor BLÜCHERs brandsikre EuroPipe-rørløsninger er branchens absolut bedste – og et af de mest benyttede.

Ild og damp

EuroPipe skal vises frem, men det er ikke tilladt at bruge åben ild til messer, så både BLÜCHER og LeeSign lagde hovederne i blød for at finde en løsning. Den dampede bogstavelig op i idéprocessen. Det såkaldte BLÜCHER Fire Monster podie var en realitet. LeeSigns designere fandt nemlig ud af at illustrere flammer og røg med damp, og dermed kunne BLÜCHER altså vise rørenes egenskaber i brandsituationer helt uden brug af åben ild. Et perfekt eksempel på nytænkning i et langt og trofast samarbejde mellem de to midtjyske virksomheder.

BLÜCHER's identitet

BLÜCHER er kendetegnet af nøgleord som stil, kvalitet og produktfokus, hvilket vi er meget fokuseret på, hver gang vi udvikler et projekt til dem.

“Ofte kan en beslutning om en præsentation af et nyt produkt først tages i sidste øjeblik, og så er det en fordel, at vi altid hurtigt kan få lavet et nyt oplæg og tilretninger. Jeg giver med glæde LeeSign min bedste anbefaling, for det er nogle behagelige mennesker at arbejde sammen med.” udtaler Søren Hansen, der Marketing Consultant og messeansvarlig hos BLÜCHER.






Langvarigt samarbejde

Hos LeeSign har skabt projekter for BLÜCHER igennem mange år og har derfor været en del af Blüchers rejse og udvikling. Der er en stor genkendelsesværdi igennem alle deres tiltag, hvor den karakteristiske blå farve og rene linjer træder i kraft hver gang. For BLÜCHER udvikler vi hvert år showrooms, shop-in-shops, displays og messestande. Især deres messestande er vi meget involveret i, da BLÜCHER årligt deltager på ca. 30 messer, som vi designer, udvikler, producerer, opbygger og nedtager. Derudover har BLÜCHER valgt at benytte vores lagerhotel, hvorved vi også står for opbevaring af deres messegods indtil det skal afsted igen.